”Kanalbaren åbnede lige før daggry på grund af flodskipperne. Slusen begynder at dreje langsomt rundt på nattens ophør. Og så er det hele landskabet der atter får liv og begynder at arbejde. Flodbredderne udskiller sig ganske stille fra floden, der rejser sig, løfter sig på begge sider af vandet. Sliddet stiger frem af mørket. Man begynder atter at kunne se alt, helt enkelt, helt grelt. Lossespillene her, derovre hegnene omkring byggepladserne og langt væk ude på vejen vender mændene tilbage endnu længere borte fra. De trænger ind i det snavsede dagslys i små stivfrosne klynger. De smører dagslys i hele ansigtet for at komme i gang mens de går forbi morgenrøden. De drager endnu længere bort. Det eneste man rigtig kan se af dem er deres blege og troskyldige ansigter; resten tilhøre endnu natten. Også de skal alle sammen krepere en dag. Hvordan vil de bære sig ad?”

Citat fra Rejse til nattens ende. Louis-Ferdinand Céline. På dansk ved Lars Bonnevie. Rosinante 2009