Nej han vil simpelthen ikke tale om det
postbuddet allerede videre med tasken slingrende fuld
af fortidens budskaber
i virkeligheden råber han
er det PORRER der er tåbelige
bortset fra dem der er dampede med
nægtelser og hvidvin i den nutid iiiii
vi stærkt betvivler råber han hans stemme ooooo
svæver i luften og på den anden side yderst til højre:
en søjle af principiel marmorkage aaauuu
Tøvende rækker vi en pegefinger ud
vores egen barnlige tillid rører os til tårer
Der er selvfølgelig altid
forbrydelsen rejsen retfærdigheden
og himlen der åbner sig for rytteren i hvidt
Sandet vandet at have så meget
i forholdet mellem alle ting og det siger sig selv
at gribe frem imod noget at falde tilbage på