Så anstrengende det er - ikke at dæmonisere, for dæmoner er hvad de er.
Gå en tur i parken. Tal for guds skyld om heste.
Kend dem på ord som "respekt".

Der var et år i telefontegninger af døre der lukkede indad
med glemte adresser
hvor antagelige venner ventede - med hvide duge og lysestager.

Skibet arbejdede sig stødt nordpå og jeg sov på dækket i min sovepose.
Hen under daggry vækkede kaptajnen mig - Hebriderne, sagde han -
Du vil blive samlet op om 4 år. Eller 5.

I ly af en klippe lagde jeg mig, mens stormen hylede og bølgen åd af stenen.
Høretelefonerne havde jeg husket.
På båndet blev månen fisket op fra dammen ved Grodêk, eller deromkring.

Jeg tænker at vi kunne gemme os på øen. Hvis krigen blev kort altså.

Det forjættede vi fra det år - digterviet -
men med uskrevne uskrevne rådvilde regler - vi har ligget i dit net, lille dame,
mellem appelsinerne fra Jaffa, du; der er ikke længere træer i Jaffa, Kun underbetalte
køleskabsmontører. Det var os.

I strømmen af omklædninger hoppede et lille liv på.
Med egne oversættelser: nøgler i låse skal forstås som desillusion, udsigter tømmer
hovedet.
Vi betyder to, men ikke som i tal. Svar på uønskede spørgsmål.
Folk betyder mord. I fortjener ingen respekt. Det var mig, hør?

Et silketørklæde hilste på mig og granskede mig.
Som ville han se om jeg var den søn han ikke havde mødt.
Derovre på den anden side af brutaliteten og forræderiet
ser de efter simple sprækker af venlighed

hele marker af hovedbunde da jeg blev løftet højt over de store
rystegrinende mænd
jeg kan ikke fremskynde eller forsinke det. Endnu er jeg ikke til at stole på. Jeg ved at den
kærlighed jeg gemmer i soveposen skyldes netop det.
Turbinerne viskede gulningen fra spejlene
Noget med at slynges op ad lysrampen
Og jeg faldt på min cykel - på broer, ind i diskotekskøer.
Tak fordi I lod mig lande så blødt.

Jeg holder af naragtigheden, de høje stemmer
Der skal fylde stadigt større rum
Tilfældigt og klogt forstår vi ikke naturen
Og forbereder os på en uundgåelig sorg
Med øm ironi fra kommende svigt

øer. Soveposer. Ord: de kan ses som skikkelser i sorte cottoncoats
Eller dækninger som nogen gemmer sig bag mellem de åbne stræk
Af lys og kaos
Eller hvad det nu er jeg kan høre i den telefon
Der ligger tændt i din lomme.